Der findes mange myter - nogle sande og andre falske. Vi har sat os for at undersøge dem for at slå svaret fast en gang for alle.
1. Mit barn har et dårligt immunforsvar, hvis han/hun er syg eller skrænter halvanden måned i træk
Nej - Det er ikke nødvendigvis tegn på et dårligt immunforsvar, hvis et barn er syg eller skrænter i længere tid. Institutioner og skoler er kendt for at være smittekilder, og det er ofte svært at undgå at blive udsat for forskellige virusinfektioner. Især i vinterhalvåret kan mange børn og voksne have tilbagevendende forkølelser og infektioner. Det er vigtigt at sørge for god hygiejne og at give barnet god og tilstrækkelig pleje for at hjælpe med at mindske risikoen for infektioner
2. Mit barn skal bare vaske sine hænder så undgår vi forkølelse
Nej - Selvom det ikke kan eliminere risikoen helt, kan der træffes foranstaltninger for at mindske sandsynligheden for smitte. Forkølelse kan spredes gennem virus holdigt sekret, som kommer i kontakt med barnets slimhinder - for eksempel ved at barnet får virus på hænderne og derefter rører ved ansigtet. Men barnet kan også blive smittet gennem hoste eller ved at putte ting i munden, som er inficeret med virus.
3. Hvis mit barn fryser, har han/hun nemmere ved at få en forkølelse
Nej - Det er vigtigt at understrege, at koldt vejr ikke direkte kan føre til en forkølelse. Det kan dog gøre barnet mere modtageligt for smitte, da en afkølet krop kan svække immunforsvaret. Derfor er det vigtigt at sørge for, at barnet er godt pakket ind og beskyttet mod kulden, så det kan mindske risikoen for at blive syg, hvis det udsættes for en virus. Det er kun gennem smitte med en virus, at et barn kan få en forkølelse.
Læs vores artikel: Hvad må mit barn når det er forkølet?
4. Hvis mit barn ikke leger med andre forkølede børn i institutionen, undgår han/hun at blive smittet
Nej - Det er en myte at børnene primært bliver smittet i institutionen. Børnene kan blive smittet af virus i mange forskellige situationer, såsom familiefester, i supermarkeder og i offentlig transport. Selvom børnene i institutionen har tæt kontakt og tilbringer mange timer sammen, kan smitten ske overalt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at børnene er mest smitsomme lige i begyndelsen af deres symptomer, men det er praktisk svært at undgå smitte i alle situationer.
5. Man får oftere en forkølelse om vinteren end om sommeren
Ja – Det er korrekt, at risikoen for at få en forkølelse øges om vinteren. Det skyldes flere faktorer, som kan øge risikoen for smitte og gøre kroppen mere modtagelig for infektioner. Vinteren er ofte en tid med dårligere vejr, hvilket kan føre til mindre luftcirkulation og dermed øge risikoen for smitte i lukkede rum. Derudover er mange mennesker indendørs i længere tid på grund af koldt vejr, hvilket også kan øge risikoen for smitte.
6. Grønt slim er et tegn på betændelse hos mit barn
Nej - Det kan ikke bekræftes med 100% sikkerhed. Betændelse er en reaktion fra immunforsvaret, der kan ske mod både virus og bakterier. Det grønne snot kan ofte optræde nogle dage inde i en forkølelse, men ikke altid skyldes bakterier. Den kendte grønne farve kan også være tegn på, at immunforsvarets celler, hvide blodlegemer, er i gang med at bekæmpe virussen i næseslimhinden.
Læs vores guide: Sådan vælger du den rigtige næsesuger
7. Hvis vi bare lufter godt ud derhjemme hver dag, får mit barn ikke en forkølelse
Nej - Det er en god idé at lufte ud regelmæssigt, men det vil ikke gøre dit barn mindre forkølet.
8. Man kan bruge modermælk som næsedråber mod snottet næse
Nja - Modermælk kan indeholde naturlige antistoffer, der kan hjælpe med at bekæmpe infektioner, så det er muligt, at det kan hjælpe med at lindre snottet i en babys næse. Men det er vigtigt at bemærke, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig evidens til at bekræfte det som en effektiv behandling, og det kan også være svært at administrere korrekt. Det anbefales hellere at bruge saltvandsdråber til at løsne snottet og dernæst at bruge en elektrisk næsesuger.
Læs også: Modermælk i næsen på forkølet baby
9. Saltvand hjælper mod snot
Ja - Saltvand kan hjælpe med at lindre symptomerne ved at tynde den tyktflydende snot ud, men det vil ikke reducere mængden af snot. Det kan være anvendeligt for helt små børn, der ikke kan pudse deres egen næse.
10. Næsedråber kan/er farlige at give til mit barn
Nej - Stofferne i næsedråberne får slimhinden til at trække sig sammen og bør kun bruges i en begrænset periode. Næsedråber bruges ofte for at forebygge bihulebetændelse, men små børn har ikke fuldt udviklede bihuler endnu. Først omkring syv-otte-års alderen er pande- og kæbehulerne fuldt udviklede. Du kan eventuelt give næsedråber om natten for at lindre tilstopning og hjælpe dit barn med at sove bedre.
Læs også: Hjælp! Jeg er bange for at bruge en næsesuger
11. Kamillete med/uden honning hjælper mod forkølelse
Nej – Det har ingen beviselig effekt. Det er som med andre varme drikke – det virker lindrende. Det kunne være en hvilken som helst te eller varm kakao. Det giver samme resultat i sidste ende.
12. Hvis mit barn får nok søvn, er han/hun ikke så udsat for at få en forkølelse
Ja - Får dit barn sin søvn? Svarer du ja, så vil barnets immunforsvar have de bedste vilkår for at kunne stå imod en potentiel forkølelse. Du skal sørge for at alle barnets basale behov er dækket, så at det ud over søvnen også får nok at spise og har nok tøj på.
13. Mit barn har nemmere ved at trække vejret så han/hun ligger skråt
Ja – Det virker lindrende og fjerner det pres barnet kan opleve mod vejrtrækningen i brystet. Pas på med at lægge barnet så skråt de falder ned i fodenden af sengen.
14. Bestemte fødevarer øger risikoen for en forkølelse
Nej – Det er ingen evidens for dette. Herhjemme har mælk været i søgelyset, men der er lige så mange virusinfektioner i samfund, hvor man ikke drikker mælk. Skulle man få et ringere helbred af bestemte fødevarer er der nærmere tale om allergi. I så fald bør du fat i din læge og få en vurdering.
